Birgittes inspirerende historie om at leve med fibromyalgi đđŒ đ
Alder og bopĂŠl:
Jeg er 33 Ă„r og bor i Kongsberg.
Begyndelsen af ââsmerten:
Mine oplevelser med smerter begyndte, da jeg var 15 Är gammel. PÄ det tidspunkt var jeg ramt af voldsomme rygsmerter, som opstod uden forklaring og forsvandt lige sÄ pludseligt. Samtidig oplevede jeg, at hÄrd trÊning var en udfordring. Jeg blev hurtigt stiv og fik betÊndelse, og jeg kunne ikke forstÄ, hvorfor jeg ikke kunne komme i bedre form pÄ samme mÄde som mine venner. Hvorfor kunne de trÊne intens styrketrÊning og vÊre i topform dagen efter, mens jeg havde problemer med at bevÊge mig og ikke kom tilbage til det normale i nÊsten to uger? Dengang fik jeg ingen klare svar, og jeg mÄtte simpelthen leve med smerterne. Dette fik mig til sidst til at stoppe med at trÊne, fordi det bare blev smertefuldt.
Diagnosen fibromyalgi:
Jeg blev fĂžrste gang diagnosticeret med fibromyalgi i 2015, da jeg var 25 Ă„r gammel. Jeg havde dog levet med symptomerne siden den tidlige pubertet, omkring 12-Ă„rs alderen.
TrĂŠning med fibromyalgi:
Efter diagnosen fik jeg desvĂŠrre begrĂŠnset vejledning i, hvordan man hĂ„ndterer fibromyalgi gennem trĂŠning. LĂŠgerne kunne ikke tilbyde meget hjĂŠlp, og jeg fik at vide, at der ikke var meget at gĂžre med denne tilstand. Som et resultat mĂ„tte jeg finde min egen vej. Jeg prĂžvede flere former for trĂŠning, men gav op hver gang pĂ„ grund af muskelsmerter, betĂŠndelse og en generel fĂžlelse af, at trĂŠning forvĂŠrrede min tilstand. Der skulle gĂ„ flere Ă„r, fĂžr jeg stĂždte pĂ„ en artikel, der talte om vigtigheden af ââat revurdere forventningerne, nĂ„r man trĂŠner med fibromyalgi. At se fremskridt tager tid, og at vente pĂ„ det kan vĂŠre demotiverende. Min tilgang var derfor at starte i det smĂ„, sĂŠtte mĂ„l, der var realistiske i min travle hverdag og derefter bygge op gradvist.
Beslutningen om at ĂŠndre livsstil:
I forÄret 2020 indsÄ jeg, at jeg var nÞdt til at tage ansvar for mit eget helbred. Jeg var konstant trÊt og trÊt og havde minimal energi til overs. Det var ikke sÄdan en mor, jeg ville vÊre. Min krop fÞltes tung og usamarbejdsvillig. Jeg kÊmpede med ryg- og nakkesmerter, som tvang mig til at bruge mere tid pÄ sofaen, end jeg havde lyst til. Samtidig var jeg bange for, at trÊning ville forvÊrre min tilstand. Jeg besluttede mig derfor for at starte i det smÄ med at gÄ ture pÄ faste tidspunkter hver dag. FÞrst gik jeg i 10 minutter, derefter 20 minutter og til sidst 30 minutter. Nu gÄr jeg sÄ langt, som jeg vil hver eneste dag.
Jeg har altid nydt udendÞrs aktiviteter og har haft hund siden jeg var 22 Är. SÄ jeg har allerede vÊret pÄ en del ture, men de var ofte korte og i hverdagen. Overgangen til et hÞjere aktivitetsniveau, bÄde for mig og min hund, har vÊret en stor udfordring. Fra maj 2020 til september 2023 har min rejse vÊret lang og krÊvende, men samtidig meget givende. Jeg er nu i sÄ god form, at jeg kan lÞbe to gange om ugen og hoppe i reb 4-7 gange om ugen. Overraskende nok fungerer hoppereb bedre som trÊningsform end lÞb pÄ mange mÄder, isÊr nÄr det kommer til at belaste smertefulde led. Jeg havde aldrig forventet dette.
